Categories > Theatre > Shakespeare > SSO: Større Skriftlig Opgave
Raceforskelle
Da jeg sad og så filmen for første gang i det, der virker som en evighed, lagde jeg mærke til noget i en kampscene mellem familiens unge: Raceforskelle. Der advares hermed om, at der følgende forekommer kraftig generalisering, som ikke bør ses som racisme – det er hverken racistisk eller ondt ment.
Familien Montague
Medlemmerne af Montague-familien er lyse. Blandt de unge er der endda nogle rødhårede mænd. De unge er med på at drille/provokere dem, de ikke kan lide, men bliver de fanget og konfronteret med det, trækker de det hurtigt tilbage, hvis det ikke kan bakkes op legalt. Der er højst sandsynligt altid én, der vil prøve at dæmpe stemningen og skabe fred.
De vil egentlig ikke slås. Dybest set vil de meget hellere være venner. Men det betyder ikke, at man ikke kan have det sjovt ved at tage pis på de andre.
Religionsmæssigt er der ikke så meget udtrykt. Kun et enkelt kors ses hængende fra Benvolios pistol. Protestantisme er meget udbredt i Nordeuropa, og en af trækkende ved protestantismen i forhold til katolicismen er minimalismen, der bl. a. kommer til udtryk ved, at protestantismen ikke har helgener.
Alle disse træk ses i denne forbindelse som nordeuropæiske.
Familien Capulet
Medlemmerne af Capulet-familien er overvejende mørke. Derudover har de temperement. Bliver de provokeret, hidser de sig op og konfronterer de provokerende. Er de nu engang trådt gevaldigt over tæerne, helmer de ikke før der sker noget drastisk.
Religionsmæssigt er de meget udtryksfulde. På sit værelse har Julie to forskellige alterer med religiøse figurer. Tybalt har Jesus på sin vest, en kvindelig helgen på håndtaget af sin pistol, og Jesu Hjerte (et hjerte omkranset af tordenkrans på baggrund af et helligt lys) tatoveret på sit bryst. Når han trækker sine pistoler, kan han finde på at kysse dem, hvilket kan være en bøn om medgang (ligesom man kan kysse andre religiøse symboler som et tegn på hengivelse). Tybalts gorilla har Jesus tatoveret på sin ryg. Alle disse er forbundet med katolicisme, som er meget udbredt i Sydeuropa.
Alle disse træk ses i denne forbindelse som sydeuropæiske.
Mercutio
Mercutio er sort.
Mercutio er ”bare” ven af Romeo, derfor uafhængig af familierne, derfor virker det naturligt, at han er af en tredje race. Hans hudfarve er markant anderledes, hvilket passer til SparkNotes’ karakteristik af ham; han er den fantasifulde, kvikke fyr, der indimellem kommer med de satiriske, hormonladede/seksuelle indslag. Sidstnævnte er meget rammende – første gang vi ser ham i filmen, er han i drag (kvindeligt tøj/sminke), på vej til fest, mens han uddeler invitationer til slænget. Man kan sige, at han på mange måder er filmens farverige indslag.
Karakteristikken stemmer overens med hans ”neutralitet” (altså at han er uafhængig af familierne): På den ene side kan han ikke udstå Romeos pladderromantik, sådan som han kører løs om hhv. Rosaline og Julie. På den anden side kan han heller ikke udstå, at folk er selvoptagede og følger med i den sidste mode, som Tybalt har en tendens til.
Han dør på stranden. Tybalt har været ude efter Romeo og er ved at banke ham igennem for at have afslået en duel, og Mercutio prøver at stoppe Tybalt. Mercutio og Tybalt kommer op og slås, og da Romeo prøver at stoppe dem, når Tybalt at såre Mercutio fatalt, og ved sin død forbander begge familier - hvilket er endnu et eksempel på uafhængigheden af familierne.
Efterfølgende har jeg to eksempler, jeg blandt andet har draget konklusionerne fra.
Eksempel 1: Konfrontation og ildebrand
Som mit første eksempel på disse observationer tager jeg den første scene i filmen. Efter introduktionen af historien fortsættes der ind i et karaktergalleri, der munder ud i, at vi møder personerne, der udgør ”soldaterne på slagmarken”, så at sige – dem, der repræsenterer familierne ansigt til ansigt i slagsmål.
Først møder vi tre af Montague-drengene – Benvolio, Sampson og Gregory – i højt humør mens de cruiser gaderne i Verona Beach i stor stil. De ender på en tankstation for at tanke bilen op. En af dem, Romeos fætter Benvolio, går på toilettet.
På denne tankstation møder vi også Capulet-drengene – Tybalt, Abra og Petruchio. De har en uovervindelig attitude.
En af Montague-drengene, Sampson, provokerer Capulet-drengene, der lige har sat sig tilbage i deres bil. Chaufføren, Abra, reagerer ved at konfrontere dem aggresivt, men verbalt. Sampson trækker i land, da provokationen ikke kan bakkes op af loven, heller ikke med vold – indtil Benvolio kommer ud fra toilettet. Benvolio prøver at dæmpe det hele, men den går ikke. Tybalt bliver introduceret, og han vil bestemt ikke dæmpes. Der udspilles et skuddrama mellem de to familier. Det ender med, at to af Montague-drengene flygter i deres bil, der stadig er ved at blive tanket. Benzinhåndtaget rives ud og efterlader Benvolio i en pøl af benzin.
Tybalt trækker et af sine våben og lader. Han har indtil nu røget på en cigaret, som han lader falde. Benvolio når ud af benzinpølen i tide til ikke at blive omfattet af den ildebrand, der nu forsages af benzin og falden cigaret. Skuddramaet fortsætter mellem Tybalt og Benvolio, der til sidst bliver arresteret af politiet (ledet af Captain Prince), og bliver stillet for retten.
Dette kunne gå to veje:
1. De to familier kunne give spliden op og være gode venner derfra.
2. De kan lade kløften mellem dem forblive det stykke dybere.
Desværre valgte de nummer to.
Eksempel 2: Død på en sommerdag
Romeo og Julie er blevet gift i den foregående scene. Han er endnu ikke nået frem til drengene for at fortælle det – så lige nu er der ingen, der ved det, udover Romeo, Julie, fader Laurence og Julies amme.
Tybalt er dog blevet så provokeret af, at Romeo turde møde op til festen hos familien Capulet, at han vælger at opsøge Morbærlunden, hvor Romeo og drengene plejer at hænge ud.
Morbærlunden inkluderer en strand, som Montague-drengene hænger på. Vejret er højst sandsynligt sommervejr – i alle tilfælde er det varmt; alle er som sædvanligt letpåklædte. Romeo er ikke tilstede, men Mercutio kæfter op og provokerer på en feminin måde. Tybalt svarer tilbage:
Han beskylder altså Mercutio for at være Romeos gemal – han beskylder dem for at være i et homoseksuelt forhold. Det bliver alligevel for meget for Mercutio, og han går til modangreb. Tybalt bliver ved med at provokere, men det bliver ikke til mere førend Romeo kommer styrtende. Endelig kan Tybalt komme til sagen:"""
“Romeo, the love that I bear thee can afford
No better term than this: thou art a villain.” """
Han kalder Romeo en usling, spytter af ham og udfordrer ham til duel; sidstnævnte kan man se, da Abra tager Tybalts pistol og tømmer magasinet – med undtagelse af én enkelt kugle – og sætter den tilbage i hylstret. Da Mercutio skal til at gøre det samme med Romeos pistol, stopper Romeo ham og konfronterer Tybalt:"""
“Tybalt, the reason that I have to love thee
Doth much excuse the appertaining rage
To such a greeting. Villain am I none.
Therefore farewell, I see thou knowest me not.”
”Boy, this shall not excuse the injuries
That thou hast done me. Therefore turn and draw.”
”I do protest I never injured thee,
But love thee better than thou canst devise
Till thou shalt know the reason of my love.
And so, good Capulet, which name I tender
As dearly as mine own, be satisfied.” """
Romeo nægtede ikke at duellere med Tybalt for at såre hans stolthed, men fordi han holder for meget af Tybalt som Julies fætter. Tybalt når aldrig at få at vide, at Romeo og Julie er blevet gift, og at Romeo derfor sætter høj pris på Julies familie. Tybalt føler dog ikke overbevist til at opgive duellen, og bliver ved med at gennembanke Romeo.
Mercutio har set nok – Romeo har ikke en chance. Mercutio går fysisk til angreb på Tybalt, der reagerer, og lader Romeo være. Nævekampen mellem Mercutio og Tybalt ender med, at Tybalt lander på en glasrude, der smadrer under ham. Romeo prøver at stoppe slåskampen ved at tage fat i Mercutio og prøve at hive ham væk. Dette distraherer Mercutio længe nok til, at Tybalt kan samle en glasstump op og jage den ind i Mercutios mave under Romeos arm. Mercutio nægter dog først at være dødeligt såret, men da han indser, at han er døende, forbander han begge huse:"""
”A plague a’both your houses!
They have made worm’s meat of me.” """
Han forbander begge huse, da det er i kampen mellem de to familier, han er blevet dræbt. Han tilhører ikke nogen af husene ved slægtskab eller tjenerskab, derfor kan han tillade sig at forbande dem begge uden at blive ramt selv. Romeo bøjer sig grædende over ham. Mercutio spørger, hvorfor Romeo skulle blande sig, og får svar:"""
Mercutio
”Why the devil came you between us? I was hurt under your arm.”
Romeo
“I thought all for the best.” """
Mercutio ærgrer sig, men her kommer en af Montague-familiens værdier frem: De vil kun andre det bedste.
Da jeg sad og så filmen for første gang i det, der virker som en evighed, lagde jeg mærke til noget i en kampscene mellem familiens unge: Raceforskelle. Der advares hermed om, at der følgende forekommer kraftig generalisering, som ikke bør ses som racisme – det er hverken racistisk eller ondt ment.
Familien Montague
Medlemmerne af Montague-familien er lyse. Blandt de unge er der endda nogle rødhårede mænd. De unge er med på at drille/provokere dem, de ikke kan lide, men bliver de fanget og konfronteret med det, trækker de det hurtigt tilbage, hvis det ikke kan bakkes op legalt. Der er højst sandsynligt altid én, der vil prøve at dæmpe stemningen og skabe fred.
De vil egentlig ikke slås. Dybest set vil de meget hellere være venner. Men det betyder ikke, at man ikke kan have det sjovt ved at tage pis på de andre.
Religionsmæssigt er der ikke så meget udtrykt. Kun et enkelt kors ses hængende fra Benvolios pistol. Protestantisme er meget udbredt i Nordeuropa, og en af trækkende ved protestantismen i forhold til katolicismen er minimalismen, der bl. a. kommer til udtryk ved, at protestantismen ikke har helgener.
Alle disse træk ses i denne forbindelse som nordeuropæiske.
Familien Capulet
Medlemmerne af Capulet-familien er overvejende mørke. Derudover har de temperement. Bliver de provokeret, hidser de sig op og konfronterer de provokerende. Er de nu engang trådt gevaldigt over tæerne, helmer de ikke før der sker noget drastisk.
Religionsmæssigt er de meget udtryksfulde. På sit værelse har Julie to forskellige alterer med religiøse figurer. Tybalt har Jesus på sin vest, en kvindelig helgen på håndtaget af sin pistol, og Jesu Hjerte (et hjerte omkranset af tordenkrans på baggrund af et helligt lys) tatoveret på sit bryst. Når han trækker sine pistoler, kan han finde på at kysse dem, hvilket kan være en bøn om medgang (ligesom man kan kysse andre religiøse symboler som et tegn på hengivelse). Tybalts gorilla har Jesus tatoveret på sin ryg. Alle disse er forbundet med katolicisme, som er meget udbredt i Sydeuropa.
Alle disse træk ses i denne forbindelse som sydeuropæiske.
Mercutio
Mercutio er sort.
Mercutio er ”bare” ven af Romeo, derfor uafhængig af familierne, derfor virker det naturligt, at han er af en tredje race. Hans hudfarve er markant anderledes, hvilket passer til SparkNotes’ karakteristik af ham; han er den fantasifulde, kvikke fyr, der indimellem kommer med de satiriske, hormonladede/seksuelle indslag. Sidstnævnte er meget rammende – første gang vi ser ham i filmen, er han i drag (kvindeligt tøj/sminke), på vej til fest, mens han uddeler invitationer til slænget. Man kan sige, at han på mange måder er filmens farverige indslag.
Karakteristikken stemmer overens med hans ”neutralitet” (altså at han er uafhængig af familierne): På den ene side kan han ikke udstå Romeos pladderromantik, sådan som han kører løs om hhv. Rosaline og Julie. På den anden side kan han heller ikke udstå, at folk er selvoptagede og følger med i den sidste mode, som Tybalt har en tendens til.
Han dør på stranden. Tybalt har været ude efter Romeo og er ved at banke ham igennem for at have afslået en duel, og Mercutio prøver at stoppe Tybalt. Mercutio og Tybalt kommer op og slås, og da Romeo prøver at stoppe dem, når Tybalt at såre Mercutio fatalt, og ved sin død forbander begge familier - hvilket er endnu et eksempel på uafhængigheden af familierne.
Efterfølgende har jeg to eksempler, jeg blandt andet har draget konklusionerne fra.
Eksempel 1: Konfrontation og ildebrand
Som mit første eksempel på disse observationer tager jeg den første scene i filmen. Efter introduktionen af historien fortsættes der ind i et karaktergalleri, der munder ud i, at vi møder personerne, der udgør ”soldaterne på slagmarken”, så at sige – dem, der repræsenterer familierne ansigt til ansigt i slagsmål.
Først møder vi tre af Montague-drengene – Benvolio, Sampson og Gregory – i højt humør mens de cruiser gaderne i Verona Beach i stor stil. De ender på en tankstation for at tanke bilen op. En af dem, Romeos fætter Benvolio, går på toilettet.
På denne tankstation møder vi også Capulet-drengene – Tybalt, Abra og Petruchio. De har en uovervindelig attitude.
En af Montague-drengene, Sampson, provokerer Capulet-drengene, der lige har sat sig tilbage i deres bil. Chaufføren, Abra, reagerer ved at konfrontere dem aggresivt, men verbalt. Sampson trækker i land, da provokationen ikke kan bakkes op af loven, heller ikke med vold – indtil Benvolio kommer ud fra toilettet. Benvolio prøver at dæmpe det hele, men den går ikke. Tybalt bliver introduceret, og han vil bestemt ikke dæmpes. Der udspilles et skuddrama mellem de to familier. Det ender med, at to af Montague-drengene flygter i deres bil, der stadig er ved at blive tanket. Benzinhåndtaget rives ud og efterlader Benvolio i en pøl af benzin.
Tybalt trækker et af sine våben og lader. Han har indtil nu røget på en cigaret, som han lader falde. Benvolio når ud af benzinpølen i tide til ikke at blive omfattet af den ildebrand, der nu forsages af benzin og falden cigaret. Skuddramaet fortsætter mellem Tybalt og Benvolio, der til sidst bliver arresteret af politiet (ledet af Captain Prince), og bliver stillet for retten.
Dette kunne gå to veje:
1. De to familier kunne give spliden op og være gode venner derfra.
2. De kan lade kløften mellem dem forblive det stykke dybere.
Desværre valgte de nummer to.
Eksempel 2: Død på en sommerdag
Romeo og Julie er blevet gift i den foregående scene. Han er endnu ikke nået frem til drengene for at fortælle det – så lige nu er der ingen, der ved det, udover Romeo, Julie, fader Laurence og Julies amme.
Tybalt er dog blevet så provokeret af, at Romeo turde møde op til festen hos familien Capulet, at han vælger at opsøge Morbærlunden, hvor Romeo og drengene plejer at hænge ud.
Morbærlunden inkluderer en strand, som Montague-drengene hænger på. Vejret er højst sandsynligt sommervejr – i alle tilfælde er det varmt; alle er som sædvanligt letpåklædte. Romeo er ikke tilstede, men Mercutio kæfter op og provokerer på en feminin måde. Tybalt svarer tilbage:
”Mercutio, thou consortest with Romeo.”
Han beskylder altså Mercutio for at være Romeos gemal – han beskylder dem for at være i et homoseksuelt forhold. Det bliver alligevel for meget for Mercutio, og han går til modangreb. Tybalt bliver ved med at provokere, men det bliver ikke til mere førend Romeo kommer styrtende. Endelig kan Tybalt komme til sagen:"""
“Romeo, the love that I bear thee can afford
No better term than this: thou art a villain.” """
Han kalder Romeo en usling, spytter af ham og udfordrer ham til duel; sidstnævnte kan man se, da Abra tager Tybalts pistol og tømmer magasinet – med undtagelse af én enkelt kugle – og sætter den tilbage i hylstret. Da Mercutio skal til at gøre det samme med Romeos pistol, stopper Romeo ham og konfronterer Tybalt:"""
“Tybalt, the reason that I have to love thee
Doth much excuse the appertaining rage
To such a greeting. Villain am I none.
Therefore farewell, I see thou knowest me not.”
Romeo elsker Julie, de er lige blevet gift i den foregående scene, og det lægger en kraftig dæmper på Romeos had på hans arvefjende. Tybalt kan ikke se, at Romeo ikke er en usling, at han elsker Julie og vil leve i ægteskab med hende (derfor beskyldningen om, at Tybalt ikke kender ham). Tybalt er Julies fætter, og kan de to ikke sammen, vil Romeo hellere være foruden Tybalt end at være sammen med og hade én, der er så tæt på Julie. Han afslutter sin tale med at række Tybalt hånden. Tybalt bliver mildt sagt knotten, slår Romeos hånd væk, og forsøger at genoprette sin stolthed og få Romeo til at acceptere udfordringen til duel – han råber:
”Boy, this shall not excuse the injuries
That thou hast done me. Therefore turn and draw.”
Hans stolthed er såret, og det virker ikke bare at lappe den med at sige, at Romeo ikke hader ham nok til at gøre noget som helst. Han vil have oprejsning og udførelse af duellen, før det batter. Han løber efter Romeo, skubber til ham, sparker til ham mens han ligger ned. Til sidst trækker Romeo sin pistol for at slutte fred med Tybalt:
”I do protest I never injured thee,
But love thee better than thou canst devise
Till thou shalt know the reason of my love.
And so, good Capulet, which name I tender
As dearly as mine own, be satisfied.” """
Romeo nægtede ikke at duellere med Tybalt for at såre hans stolthed, men fordi han holder for meget af Tybalt som Julies fætter. Tybalt når aldrig at få at vide, at Romeo og Julie er blevet gift, og at Romeo derfor sætter høj pris på Julies familie. Tybalt føler dog ikke overbevist til at opgive duellen, og bliver ved med at gennembanke Romeo.
Mercutio har set nok – Romeo har ikke en chance. Mercutio går fysisk til angreb på Tybalt, der reagerer, og lader Romeo være. Nævekampen mellem Mercutio og Tybalt ender med, at Tybalt lander på en glasrude, der smadrer under ham. Romeo prøver at stoppe slåskampen ved at tage fat i Mercutio og prøve at hive ham væk. Dette distraherer Mercutio længe nok til, at Tybalt kan samle en glasstump op og jage den ind i Mercutios mave under Romeos arm. Mercutio nægter dog først at være dødeligt såret, men da han indser, at han er døende, forbander han begge huse:"""
”A plague a’both your houses!
They have made worm’s meat of me.” """
Han forbander begge huse, da det er i kampen mellem de to familier, han er blevet dræbt. Han tilhører ikke nogen af husene ved slægtskab eller tjenerskab, derfor kan han tillade sig at forbande dem begge uden at blive ramt selv. Romeo bøjer sig grædende over ham. Mercutio spørger, hvorfor Romeo skulle blande sig, og får svar:"""
Mercutio
”Why the devil came you between us? I was hurt under your arm.”
Romeo
“I thought all for the best.” """
Mercutio ærgrer sig, men her kommer en af Montague-familiens værdier frem: De vil kun andre det bedste.
Sign up to rate and review this story